5 dage i det uendeligt store og oede Los Llanos

I gaar eftermiddags kom vi hjem efter 5 fede dage i Venezuelas svar paa det vilde vesten; Los Llanos, en ubegribelig stor flad praerie med stoevet roed jord, graesmarker og sumpomraader saa langt oejet kan se. Over fyrre grader om dagen i skyggen, og en konstant summen af vildt dyreliv hvor end man befinder sig.

Efter en 10 timers lang koeretur i en alt for lille bus uden AC ankom vi mandag aften (d. 19.?) til Nicandros ranch i Los Llanos. Efter en kort rundvisning var de fleste klar paa at hoppe paa hovedet i seng, men vores ekstremt nordjyske guide Klarborg havde haft en snak med ranchchief Nicandro, og "i aften er en god aften at fange kajmaner" (mellemamerikas krokodilleart som bliver op til 3 meter), saa haengekoejen matte vente, og vi gik ud i de sumpede omraader med pandelamper og begyndte at lede efter nogle af de knapt saa store som man med et snuptag kan faa fingrene i. Det var lidt af et kick at staa i i moerket med vand til over knaene og at kunne maerke, at der var sgu en kajman ikke langt foran een.
Der var dog ingen af os der fangede een den foerste aften - maanen lyste kraftigt op den aften, hvilket gjorde reptilerne mere opmarksomme paa vores tilstedevaerelse.

Los Llanos efter moerkets frembrud er man noedt til at opleve paa egen haand for virkelig at fatte dets skoenhed. Den foerste aften var det vanskeligt at holde fokus paa kajmanerne, for maanen var langt fra det eneste der lyste natten op. Et helt hav, bogstaveligt talt, af ildfluer satte ild til de kolossale graesmarker omkring os og dannede et fint spejl af den stjernespaekkede himmel, saadan saa himmel og jord naermest gik i eet - saadan var det HVER aften, og det er UMULIGT at tage et godt billede af.

Der blev ogsaa disket op med nogle laekre solnedgange, hvilket var lidt lettere at fotografere (tjek facebook for en masse billeder)

Dagstimerne fik vi til at gaa med at fange anakondaer (tunge baester) storre kajmaner, fiske piratfisk (fangede 2, smagte fremragende, og koedet skulle ifoelge de lokale virke paa kroppen ligesom viagra goer, saa om aftenen var der fest:P) ride paa heste (satme vildt bare at blive placeret paa en hest, hvorefter den ansvarlige cowboy med et lunkent smil pludselig raaber "HOPA!!" og klasker din hest i roeven, hvorefter den galloperer afsted for fuldt droen! Og jeg har sgu ikke redet foer:P) hvilket var saerlig skaegt. Den sidste dag var vi paa en baadtur hvor vi saa kaempeoddere, flodsvin, matamata'er (en temmelig maerkelig skildpadde), et vaeld af fugle, og floddelfiner hvis tilstedevaerelse gjorde at vi kunne hoppe i og svoaemme uden for fare (delfinerne skraemte alle kajmaner og piratfisk og den slags bort),

Saa glemte jeg lige at fortaelle at jeg faktisk fangede en kajman med de bare naever paa tredjedagen. Den kaempede en brav kamp, og fik faktisk ogsaa bidt mig efter jeg uden held forsoegte at faa styr paa dens hoved. Fik saa fat i den igen bagefter - det var en spaendende dyst:)

Om to dage tager vi ud paa vores "big trip" hvor vi er afsted i junglen i kajak ved orinoco deltaet og paa gaaben paa savannen i La Gran Sabbana i over tre uger hvor vi overnatter et nyt sted hver aften. Her bliver kronen paa vaerket naar vi bestiger tepuis'en Roraima hvor lokale legender taler for at der findes dinosaurer paa dens falde top. Vi faar se;)

Haaber alt er vel derhjemme! Der gaar nok et stykke tid inden jeg faar skrevet igen.

Jeg skriver om nogle uger!

Kh Joakim

De foerste 2 uger

hej med jer derhjemme. jeg sidder her og nyder den koelende aircondition der er her i landsbyens netcafé.

jeg har nu vaeret afsted i 11 dage, som faktisk synes at have sneglet sig afsted. det skyldes at nogle af de planlagte ture vi skulle paa blev aflyst bla. pga. forsinket regntidsregn og nye love der forboed os at trekke i morrocoy nationalpark. vi gaar lidt og venter paa noget af den action vi er kommet her for.
men,
vi har faaet lov at opleve en aegte caraibisk oe med knaldblaat vand og kridhvide strande med alt hvad der til kommer - jeg har allerede skraellet min ryg for det foerste lag solsvitset hud. i forgaars var vi ude og sejle havkajak i noget mangroveskov. dér laerte vi, udover hvordan man sejler saadan en faetter, hvordan man redder hinanden hvis man vaelter i vandet, noget der kaldes en eskimoredning hvor man med hovedet under vandet, siddende paa hovedet i kajakken, faar fat i snuden paa en kammerats kajak og derefter hiver sig op med armene. det var rigtig sjovt. senere hen laerer vi hvordan man laver et "rul".

igaar var ogsaa en spaendende dag. vi var ude med pandelamper om aftenen og vade rundt i mangroveskovomraaderne i naerheden af vores camp, her ledte vi efter kajmaner (sydamerikas svar paa krokodiller) hvilket vi havde held med. skal hilse og sige at det foeles ret vildt at staa i kajmanens eget element, ca. 15 m fra dyret, mens det kigger glubsk paa dig!
den form for oplevelse faar vi mange flere af naar vi paa mandag drager mod los llanos hvor vi skal ud og lede efter anakondaslanger og den slags.

i morgen tidlig staar vi op kl. 04.00 venezuelansk tid (5.5 timer foer dansk tid) og tager paa en weekend tur med backpack hvor vi endelig faar lov til at faa en smagsproeve paa at vandre i naturen, og den lange trektur op af Roraima der venter os.

jeg ville gerne have lagt billeder ind, men den computer jeg har faaet driller en del, men efter weekendturen saa faar jeg fat i en ordentlig én og smider nogle billeder ind paa siden.

varmen begynder at traenge sig paa herinde i netcafeen nu - nu jeg skal ud og have en cola til det ALT for varme vejr, og saa hjem og pakke til morgendagens trekkingtur:)

det var alt herfra i denne omgang. jeg haaber i har det godt derhjemme! vi skrives ved;)

kh joakim